søndag den 30. august 2009

Tur til Frilandsmuseet med The Golden Circle søndag d. 27. september

Charlotte har bedt mig lægge næste tilbud om en udflugt med Cirklen på:

Vi mødes kl. 10.30 foran hovedindgangen på Kongevejen 100.

Der er gratis entré. Da en guided rundvisning er ret dyr, må vi klare underholdningen selv.

Vi går herefter rundt i den tættest bebyggede del af museet (arealet det er meget stort!) med evt. et kig på den nye andelsby. Om man vil gå i flok eller på anarkistisk vis gå egne veje, er op til én selv. Man kan gemme idéen om en udflugt til Brede Værk og Hovedbygning til en anden god gang.

Herefter kommer belønningen: frokost i Restaurant Frilandsmuseets café kl. 13.30 (eller kl.13, hvis I ikke kan vente så længe – men så når vi heller ikke at se så meget). Man bedes således møde op i en ikke alt for udhungret tilstand. Skulle blodsukkeret dale alarmerende, er der et par kiosker i området. Jeg opgav min første idé om picnickurv p.g. af det fremskredne tidspunkt på året.

Rammerne er således udstukket. Evt. detaljer/nær planlægning vil blive præsenteret, når vi mødes. Idéer til dette er velkomne.

Tog fra Helsingør station kl. 9.15 med skift i Hellerup (lander om Gud vil og vejret holder kl. 9.49) til S-tog til Holte kl. 9.59, ankomst Sorgenfri kl. 10.10. Der er ca. 1 kilometer til hovedindgangen på Kongevejen 100.

Der skulle også gå bus 184 fra Nørreport station 9.54, ank. Frilandsmuseet 10.29.

Ellers check på bibliotekarisk vis for en sikkerheds skyld selv. Jeg kommer i bil.

Af hensyn til bestilling af bord vil undertegnede gerne vide, hvem der ønsker at deltage i frokosten.

Meddel venligst, om I ønsker frokost tidligere end kl. 13.30 (kl. 13).

Meddel også venligst, hvis I skulle være interesserede i andet end cafémenu – eller slet ikke.

Vil I gøre det helt enkelt for arrangøren, kan I blot meddele at I kommer på de givne betingelser (café og frokost kl. 13.30).

Besked bedes givet til Charlotte på mailadresse chafeng@hotmail.com senest onsdag d. 23. september 2009

http://www.mik.dk/museer/Frilandsmuseet.aspx / http://www.natmus.dk/sw4621.asp

http://www.frilands-restaurant.dk/1/12/velkomst.html