Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Den Gyldne Cirkel onsdag d. 2. februar kl. 19.30 på Kulturværftet, 3. sal i administrationsbygningen.
Ikke-erhvervsaktive deltagere mødes i foyer'en, hvorfra de vil blive afhentet og eskorteret til de udvalgte gemakker.
På dagsordenen står primært valg af medlemmer til arrangementsudvalget. Så vidt jeg har forstået er alle nuværende medlemmer (Hanne H., Lone L-J og Charlotte) villige til genvalg. Sekretæren er ikke på valg og kan kun væltes i tilfælde af et mistillidsvotum!
Desuden ser vi gerne rapporter fra pensionistlivet - herunder om livet i de ydre regioner!
Jeg indkøber gerne ost og brød, hvis én med bil vil sørge for rødvin. Vær sød at tilmelde jer, enten som kommentar her på siden eller med en mail til mig på ringsholt@gmail.com - senest d. 31.1.2011
PS: Der var omtrent lige stor tilslutning til de to dage, dog med en mindre overvægt til d. 2.2. Denne overvægt var hovedsaglig af pensionist-agtig karakter - og man skal jo tage særlige hensyn til sine ældre medborgere ;-)
torsdag den 20. januar 2011
tirsdag den 11. januar 2011
Generalforsamling eller læsekreds?
Kære cirkelister,
det er flot, at vi er så mange, at vi må til at holde møder i det offentlige rum - Skydeselskabet er også en mulighed, de laver god mad. Jeg synes nu, der var meget hyggeligt i bibliotekets frokoststue til julefesten, men det skyldtes nok stemningen, der var ret høj. Jeg vil meget gerne deltage i generalforsamlingen, også med en hjælpende hånd, hvis det bliver 2. februar.
D. 26. januar har Michael nemlig en læsekreds, som jeg gerne vil deltage i.
Hilsen fra Susse i "Winter wonderland"
torsdag den 6. januar 2011
Generalforsamling
Så er det ved at være tid til den årlige generalforsamling i Den Gyldne Cirkel. Vi er jo ved at nå et ret højt medlemstal, og det vil formentlig være svært for nogen at huse os alle uden en større ommøblering. Den bedste og nemmeste løsning vil være at lade Kulturværftet lægge lokaler til, og fx lade vores store - og endnu lidt uhyggelige - frokoststue danne rammen om den årlige samling.
Onsdag aften er der ingen aftenvagter hos de endnu erhvervsaktive Cirkelister, så skriv lige her på blog'en hvilken onsdag, der passer jer bedst: d. 26. januar eller d. 2. februar.
Der vil være brug for et par hjælpende hænder til indkøb op til dagen samt nogle flere af slagsen bagefter til oprydning, så vi efterlader lokalerne aldeles pletfrie!
(Jeg har bestemt mig for IKKE at spørge chefen yderligere, men bare lave en aftale med vagthavende pedel! Så lad være med at sladre, ikke?)
Punkter til aftenens dagsorden samt emner til næste års aktiviteter kan lægges her på blog'en....
Hilsen fra Sekretæren

Abonner på:
Opslag (Atom)