Julefrokosten
Vi mødes kl.13 på spisestedet Leonora i ved Frederiksborg Slot i Hillerød.
Desværre lukker spisestedet allerede kl. 17, derfor dette tidspunkt. Beklageligt for indehavere af lørdagsvagter. Det ville have været det samme om søndagen.
Besøg på slotsmuseet
Mødested: forhallen ved billetsalget kl. 11, når museet åbner.
Jeg vil selv benytte mig af lejligheden og stå enten lige udenfor eller lige indenfor indgangen - afhængig af vejret. Jeg skal nok holde øje med evt. deltagere. Jeg har fået én tilkendegivelse om direkte interesse for denne enestående mulighed.
Vi begynder at gå rundt senest 11.10 med retning mod stue 19: Ridderstuen eller Rosen. Hurtigløberne kan sikkert sagtens nå at indhente os, hvis de kommer senere end 11.10. Der kan være ret køligt, især i riddersalen. De forfrosne anbefales således polardress (aftageligt, da der sikkert er lunt i ”Leonora”).
Er der andre interesserede, er de velkomne til at deltage. Vi kan besøge museet i samlet flok. Er man særlig individualist indrettet, kan man selvfølgelig også gå rundt for sig selv.
Entré til seniorer koster 50 kr. og 60 kr., hvis man er under 60 år. Det er vi ikke mange, der er. Ved grupperabat skal man være mindst 20! Det koster stadig 50 kr. – oh, at være senior!
Vi tilhører vis aldersgruppe, hvor nogle af os er blevet rigtig gode til at ”sortere” fra, nogle gange måske lidt rigeligt.
Måske vil det derfor være klogt at nævne de personer, der forlods har tilkendegivet lyst og har tid til at deltage i arrangementet:
Grethe, de to Hanne’r Dahl og Høeg, Karen, Lis og Anders, Lisbeth, Lone og Thorbjørn
(bestilt bord til 10 - 10 tilmeldte, fantastisk præcisionsgæt, når jeg selv skal sige det!).
De ovenfor nævnte personer behøver ikke at melde tilbage, hvis de stadig kan og vil deltage.
Hvis ikke, vil jeg gerne vide det af hensyn til bordbestilling.
Som tidligere nævnt er ”Leonora” et populært spisested. Specielt op til jul kan der være rift om pladserne. Skulle andre end de ovenfornævnte deltagere have fået mulighed for og lyst til at deltage, er de meget velkomne. Også det vil jeg gerne vide.
Besked til Charlotte senest tirsdag d. 22. november
chafeng@hotmailcom eller på tlf. 49 26 60 05
P.S. ”Lille Nord” afgår fra Helsingør station kl. 9.48 og ankommer til Hillerød station kl. 10.18. Derfra er ca. 1,5 km til slottet og tager ca. 19 minutter. Der går busser med ca. 9 minutters mellemrum. Min vurdering er, at det er mindst ligeså hurtigt at gå og at man slipper for at stå og vente i kulden.
Jeg har endnu ikke taget stilling til, om jeg kører i bil eller tager toget. Jeg synes det det med de
offentlige transportmidler ser noget langsommeligt og bøvlet ud – på den anden side er der det med øl og vin, tja, bom, bom, bom…
For videre undersøgelser på egen hånd:
http://www.dnm.dk/dk/index.htm Det nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot
Ad denne: ved første opslag et meget interessant bud på en jordomrejse: afgang fra Helsingør 9.01 mod Hillerød via Gilleleje. Man ville så lande på station Slotspavillonen, hvor spadsereturen til slottet er ca. 3 minutter kortere end fra Hillerød Station. Med denne plan kan man så at sige angribeslottet fra en ny vinkel: den nordøstlige på den anden side af søen og dyrke sentensen: at rejse er at leve. Spændende, spændende.