Just hjemkommen fra det svenske - petanquebanen er nu færdig og afprøvet - må det være på tide at indkalde til juleturen den 5.12., som efter det aftalte skal gå til Fredriksdal i Helsingborg. Jeg har været inde på deres hjemmeside - www.fredriksdal.se - og konstateret, at de åbner kl. 11. Jeg har ringet dertil og fået at vide, at man ikke kan reservere bord i deres lille cafeteria, men at der ligger en restaurant ½ times gang derfra i retning af fængslet/Berga industriområde, og så er der jo heller ikke så langt ned til byen. Damen i telefonen sagde desuden, at der var så mange på markedet, der udleverede noget spiseligt. Endelig kan man jo snuppe en pølse på færgen. Derfor har jeg besluttet, at spørgsmål om spisning afventer antallet af deltagere. Bliver vi kun 3 er situationen jo noget anderledes, end hvis vi er 15.
Planen er så blevet som følger: Vi møde 10.15 i Skandlinesterminalen oppe ved billetsalget, så kan vi nå færgen 10.30. Der går særbusser op fra Knutpunktet står der på hjemmesiden, så det satser vi på.
Skal I handle sennepper, sukkertopper eller andet er det nok klogt med kontanter. Svenske småhandlende er ikke vilde med kort. Entreen til Fredriksdal er 120,- svenske kroner, og der kan man bruge kort ved hovedindgangen.
Jeg vil meget gerne have tilmelding og evt. kommentarer til madspørgsmålet senest 1.12. enten på telefon 49131620 eller på perlyk@privat.dk
Hilsen og på forhåbentligt gensyn
Lone
1 kommentar:
Jeg kommer glad - julestemning på svensk er noget ganske særligt, og jeg har aldrig været ved Fredriksdal, må jeg med skam melde!
Hos Scandlines kan man købe en kombineret færge- og indgangsbillet og derved spare ca. en dansk 10'er. Den kan vi så spendere på en "macka" senere på dagen - men fri mig for en pølse på færgen...:-p
Send en kommentar